Jagtberetninger.dk

Forside

Sider med gode jagthistorier
Strandoghavjagt.dk
Jagtrejsefeber.dk
Team Tøs
Huntersmagazine
Netnatur

 

Danmarks eneste film om trækjagt på vandet

 

 

Vores første buk!

Af Henrik Mikkelsen

 

Det er lørdag morgen kl. er 04:40, vi stiller bilen tæt op af et hegn. Vi er min datter Signe på 9, og jeg, vi skal på den sidste jagt i denne bukke sæson, på det stykke terræn (små 200 tdr.land) som min gode ven Jørgen. har stillet til min rådighed. Grunden til vi står her nu så tidlig om morgen er at Jørgen lokkede mig til at købe, eller overtalte min kone til at jeg simpelthen ikke kunne undvære en riffel, og han lige vidste hvor der var en meget billig riffel til salg. Så der stod jeg så med en riffel uden at have et sted at gå på bukke jagt!!!!

 

Jeg havde været af sted, nogle aftener sammen med Jørgen hvor han havde introduceret mig for bukke jagten. Vi havde set mange dyr men først efter lukke tid, da det var en meget varm periode, Jørgen fortalte at dyrene som regel først kom frem når duggen begyndte at falde, så vi snakkede om at det nok var om morgenen det hele forgik. Nu er Jørgen ikke nogen morgen mand J, så vi aftalte at jeg måtte prøve at pürsche, alene nogle morgner.

 

 Min ”første” buk, mødte jeg allerede første morgen jeg pürschede ned langs et hegn, til en gammel nedlagt grusgrav der ligger hen som brak omkring 8-10 meter lavere end det omkringliggende terræn. Jeg havde stået og afsøgt brakken, men havde ikke set noget, det var også lidt mørkt endnu.    Jeg pürschede lige så stille ud på brakken, for at komme længere ned til et stykke hegn fra hvor jeg ville kunne overskue hele stykket. Pludselig lyder der en advarende gøen fra et rådyr, jeg stod fuldstændig stille, men kunne stadig ikke få øjenkontakt med noget dyr, så jeg tog et skridt mere, og igen lød der en advarsel, det måtte briste eller bære. Jeg satte mig hurtigt ned, og begyndte igen at afsøge brakken……….. og der stod den så min ”første” buk, lidt over bunden af brakken, halv gemt af det lange græs.

 

Så kom den, FEBEREN, alt rystede, kunne ikke se klart gennem kikkerten, og jeg fik hjerte banken. Jeg blev fuldstændig, paf over min egen reaktion, der måtte gøres noget, for at få styr på denne bukkefeber. Der fra hvor jeg sad ”kunne” jeg ikke ramme den, mente jeg. (Jeg skridtede det op bag efter der var knap 100 meter).

Helt nede på navlen kravlede jeg de 15 meter over til hegnet, under den manøvre lykkedes det at få rejst bukken og den sprang til den modsatte side af brakken, der sad jeg med en afstand på 180 meter og den stod med hele siden til og gøde af mig, jeg syntes stadig, at det var et lagt skud og rystelserne var ikke helt af taget, så jeg satte mig nogle minutter. og betragtede bukken, den begyndte at bevæge sig til højre for mig op langs et lille dige, op til en kornmark hvor jeg kunne se den stod i et sprøjte spor.

 

Jeg begyndte at pürsche den anden vej rundt, for ovre ved diget modsat af bukken var der en gammel gren bunke 50 meter ude på marken. Da jeg senere var på plads bag bunken, ca. 110 meter fra bukken, kunne jeg stadig se ørene af bukken, og vigtiges af alt opsatsen, jeg bedømte den til at være en fin gaffelbuk. Så kom næste fejl, tålmodighed, tålmodighed, det havde jeg ikke, så jeg besluttede hurtigt at pürsche over til diget og tættere på bukken, det gik også over al forventning, jeg havde vinden lige imod mig, kom ind på 50 meter, men kunne ikke komme til at se hvor den lå, så jeg lod mig glide ned i en lille grøft der lå i forlængelse af sprøjte sporet, da jeg gjorde det, rejste jeg bukken og den forsvandt op ad sporet, jeg så den et minut efter 400-500 meter væk i fuld firspring over mod nabo stykket, MIN FØRSTE buk set på jagt.

 

Det er derfor at Signe og jeg nu igen står her lørdag morgen, for at prøve lykken igen, vi starter igen med at pürsche ned langs det samme hegn, da vi nærmer os brakken, ser jeg en rå gå ca. 300 meter over på en roemark, jeg rækker Signe kikkerten, så hun også kan se den, hun står og betragter råen og drejer så kikkerten ned med brakken, og siger noget til mig. Jeg hører ikke hvad, men svare ja, som vi voksende jo har med at gøre en gang imellem. Vi pürscher videre ned mod brakken, pludselig ser jeg 2 dyr stå på bunden af brakken, og jeg sætter mig hurtigt ned, for ikke at støde dem igen som, jeg gjorde den anden morgen, jeg kigger tilbage på Signe, hun står op i sin fulde højde, og vi havde endda aftalt at når jeg stoppede så skulle hun sætte sig. Jeg vifter med hånden for at få hende til at sætte sig, nu ser jeg ud af øjenkrogen, at de 2 dyr kommer springende op over brakken 60-70 meter ude.

 

Jeg tænker, det var den morgen, og sendte Signe nogle øjne, som hun ikke kunne være i tvivl om at jeg mente at det var hende der havde stødt dem, de 2 bukke som jeg nu er sikker på det er, springer ind den kornmark som vi lige har pürschet ned langs, der lyder en utrolig larm derinde fra, mens det står på spørger jeg Signe hvorfor hun ikke havde sat sig ned, hun fortæller at hun jo havde fortalt mig at der stod 2 dyr ned på brakken, og da jeg bare var gået der ned så var det jo nok ikke så vigtigt at sætte sig. UPS. Jeg nåede ikke at undskylde for nu kommer de to bukke ned over brakken igen, det lyder som en flok vilde heste, der er stadig 5 minutter til der må skydes, den forreste skønner jeg til at være den gaffelbuk som jeg havde set den anden dag, den bageste havde jeg ikke set før, de forsætter ned over brakken, og forsvinder ud af syne ned på bunden.

 

Jeg får sagt undskyld til Signe, det kan godt betale sig at høre efter hvad børnene siger en gang imellem, og lidt efter pürsher vi ned til samme sted som forleden dag. Vi kommer på plads, klokken har nu passeret 04:52 der må skydes.

Signe har lagt sig på maven, og jeg tager kikkerten op og begynder at afsøge brakken hvor de var forsvundet, DER ligger den, jeg fortæller Signe at den er dernede, og stiller skydestokken op, jeg lægger riflen op og tager sigte. FEBER, det hele ryster endnu en gang, jeg får dugget kikkertsigtet til, det samme sker med min kikkert, kan ingen ting se, bliver enig med mig selv om at jeg ikke vil skyde den, mens den ligger ned, så kan jeg også lige få kontrol med de der rystelser.

 

Klokken er nu 05:10 og solen er begyndt at komme op over bakkerne ude mod nordøst, naturen er ved er vågne, skyggerne i bunden af brakken begynder at trække sig tilbage. Sammen med den opgående sol, kommer tågen nede i brakken, og bukken forsvinder fuldstændig, jeg benytter tiden til at få duggen af de forskellige sigtemidler ved at holde dem op mod solen, klokken er nu 05:30 og jeg ser at Signe stadig ligger på maven, hun får lov J til at sætte sig op, hun får kikkerten som nu igen kan bruges. Tågen er nu ved at forsvinde, jeg får kikkerten tilbage og kan nu for første gang se bukken, i fuld sol lys, den ligger ca. 100 meter fra os. Jeg kan ikke rigtig bedømme størrelsen på opsatsen, men kan se at de rager op over ørene.

 

Fasanerne er nu også begyndt at vågne, der er en utrolig skrålene og baskene med vingerne rundt omkring, i baggrunden kan vi høre nogle påfugle snakke. Naturen er ved at vågne rigtigt for alvor, råen over på roemarken er trukket lidt længere væk, klokken er nu 05:45, og bukken ligger stadig og nyder solen, hvilket vi også gør, det er en dejlig morgen. FEBEREN er væk og jeg sidder og sigter på bukken, og har besluttet at skyde så snart den rejser sig, så pludselig er det nu. Den rejser sig, jeg følger den med kikkerten og har den i krydset, er lige ved at trykke da den bliver enig med sig selv, at den lige skal strække sig. Mit skud ville have gået lige hen over den hvis jeg ikke havde nået at lette presset på aftrækkeren, jeg bemærker at den ikke støtter på sit ene forløb, når ikke at tænker yderligere over det, da den nu rejser sig helt op, jeg skyder, klokken er nu 05:55.

Den foretager et spring op i luften, og springer ind til højre, mod hegnet som vi ligger i. Jeg repetere og rejser mig op og løber ud på marken, for at kunne følge den, samtidig sender jeg Signe om på den anden side af hegnet for at se om den kommer springende der. Jeg er 111 % sikker på at jeg har truffet den. Signe kan ikke se den, jeg kalder på hende og vi begynder langsomt at gå ned mod stedet, hvor den har ligget. Da vi kommer derned kan vi ikke finde schweiss, jeg er sikker på jeg ramte, 105 %, vi begynder at søge. Brakken er ny slået, så det burde være en smal sag at finde den, jeg er jo 100 % sikker på at jeg har ramt den, Signe leder nede ved hegnet, jeg selv er gået op til nabo marken og kigger ind over, der er ingen spor efter den. Jeg forsikre Signe om, at jeg har ramt den, da jeg ser tvivlen i hendes øjne, og hun begynder og gå og små sparker i jorden, jeg er da 95 % sikker på at den er ramt.

 

Nu begynder tvivlen og usikkerheden at melde sig, skal jeg godt nok til at ringe efter en hund. Jeg leder lidt mere, men beslutter at vi bliver nødtil at gå op til rygsækken og finde telefonen, klokken er nu 06:40, vi begynder den lange vej op til telefonen.

HOV hvad er det der inde til venstre, jeg har set noget schweiss, jahuuu, den er ikke løbet væk fra os men op imod os, så vi har kigget det helt forkerte sted. Jeg følger nu schweissen ind i hegnet, forbi nogle gamle brønde, og der bag ved træet der ligger den, en ”stor” spidsbuk, jeg tager den med ud, og Signe giver mig Five, og stoltheden lyser ud af hendes øjne, det er min FAR. Vi hjælps med at slæbe den op til rygsækken, hvor vi sætter os og griner fjoget til hinanden, frem med telefonen, i gang med at sms’s, for at fortælle, at nu ligger den der.

 

Vi brækker den med fælles hjælp, og får en kop kaffe, og en tår vand, efter den hårde jagt.

Vores første Buk, den sidste morgen, hvilken morgen

Det viser sig at bukken er blevet skudt på før, det der hængende forløb, var et overskudt forløb, som var groet sammen igen, så det var godt, at det var den, der blev afskudt, og jeg er glad for den første buk.

Endnu en stor tak til Jørgen. for den store jagt oplevelse.

Har du en god jagthistorie du vil dele med andre er du velkommen til at sende den til clc@naturbruger.dk

 

Mangler du opskrifter på ænder og gæs, er dette kogebogen for dig

 

Copyright Naturbruger.dk - 2007