Jagtberetninger.dk

Forside

Sider med gode jagthistorier
Strandoghavjagt.dk
Jagtrejsefeber.dk
Team Tøs
Huntersmagazine
Netnatur

 

Danmarks eneste film om trækjagt på vandet

 

 

Kapløb

Af Claus Lind Christensen

Der er ingen tvivl om, at strandjagten fylder mest i mit jægerliv, men i foråret er det nu rart at komme ud med riflen for at se efter en forårsbuk. I denne sæson havde der ikke været tid til at komme af sted, dels havde organisationsarbejdet i Jægerforbundet fyldt meget, men familien havde også fået sin part, hvilket var fortjent for den var blevet prøvet grundigt i den forgangne jagtsæson.

 

Den første weekend i skoleferien bød der sig en mulighed, da knægten skulle køres på ferie og dermed kom jeg i nærheden af det revir hvor jeg har mulighed for gå efter en buk.

 

Lørdag morgen vågnede jeg ved vækkeuret, men jeg var hamrende træt efter en lang uge hvor jeg var kommet sent i seng de fleste aftener, så jeg kravlede i seng igen. Det resulterede i en del hån fra fruens side ved morgenbordet. Sikke en jæger hun var gift med.

 

I løbet af dagen trak vejret lidt sammen, og det gav lidt regn, men efter spisetid der begyndte det at lysne lidt, hvor jeg havde planer om, at tage af sted. Nu var jeg jo frisk og veludhvilet, så der var ingen undskyldninger for at tage af sted, og jeg behøvede nu heller ingen.

 

Jeg skulle køre ca. 30 minutter og det var egentlig i ganske højt humør jeg kørte mod nordvest, for det gik pludselig op for mig, da jeg sad i bilen, at jeg skulle på jagt. Det var en rigtig god fornemmelse, og da sangen ”Har du nogensinde set København fra en DC 9” tonede frem i radioen, løftede det stemningen i bilen i en sådan grad, at det nok var godt at jeg var alene.

 

Den næste stemning der ramte mig var regnspoverne, med deres melankolske fløjt. Mens jeg var ved at tage grejet ud af bilen, kom de trækkende i store flokke hen over mig, hvor den største flok var på mere end 100 fugle. På trods af luften var lidt fugtig af støvregn, havde jeg en fornemmelse af at min aften ikke kunne ødelægges af noget som helst.

 

Tasken kom på ryggen, riflen blev ladt og skydestokken gjort klart, hvorefter jeg begav min ned af grusvejen med riflen over skulderen.

 

Planen var, at jeg ville gå ned til et læhegn og gå lands dette, for derefter at fortsætte ud over marken gennem kornet for at komme bag om den eng hvor jeg håbede at møde bukken.

 

Jeg gik i sprøjtesporet, og var knapt kommet ned langs hegnet da en rå sprang ud af hegnet 150 meter foran mig. Her stod den i kornet, hvor kun ørene ragede op. Der stod den længe og forsøgte, at finde ud af hvad det var for en fredsforstyrrer, der var kommet ind på dens enemærker.

Bedst som jeg står der, pusler det pludselig inde i hegnet lige ved siden af mig og et eller andet bevæger sig væk fra mig. Hvad det var ved jeg ikke, men det virkede som om det var et pattedyr.

 

Da råen søgte videre ud kornet, besluttede jeg mig for at gå tilbage for at komme om på den anden side af hegnet. Det kunne jo være at jeg fik et glimt af det jeg hørte, plus at jeg ville komme i bedre vind for hegnet.

Jeg så dog intet, og nåede også over marken til enden af engen, uden jeg så andet end et par trækkende skovduer.

 

Engen, hvor rådyrene ynder at holde til, satsede jeg på de ville besøge denne aften, er et udgravet område. Her afsøgte jeg i første omgang engen grundig med kikkerten mens jeg stod nede på selve engen, men jeg så ikke noget.

 

Planen var herefter, at jeg ville gå op på marken og langs skrænten for at sætte mig midt på skrænten, hvor jeg kunne overskue hele engen. Selve skrænten er omkring 8 meter høj, så jeg ville have et godt overblik over engen.

 

Jeg nåede ikke at få et overblik, for lige idet jeg når toppen, står der en rå og ser på mig og den er kun 15 meter væk. Jeg fryser øjeblikkelig alle bevægelser, men hun vender rundt løber lidt tilbage for at stille sig  nogle meter ude på marken i kornet. Igen kun med ørerne lige over kornet, hvor den forsøgte at stadfæste mig.

Jeg sank ned i knæ i sprøjtesporet, hvor jeg kunne se hvis den gik ud på marken. Efter 2-3 minutter hvor jeg ikke havde set råen, rejste jeg mig forsigtigt, og kunne konstatere at hun var væk. Forventelig var hun gået ned på engen.

Forsigtig listede jeg mig ud til kanten, der kun var ca. 5 meter fra sprøjtesporet. Her spottede jeg hende gående neden for skrænten ca. 100 meter væk hvor hun gik lige så stille væk fra mig.

Her var det at pulsen igen blev sat i gang, for 25 meter bag hende gik endnu et dyr. En lille buk og han gik efter hende. Afstanden var sådan set ok, men han gik med ryggen til mig. Hvad nu lille du?

 

Hvis jeg ville have mulighed for at nedlægge bukken var der kun et at gøre og det at iværksætte et kapløb, så jeg kom op foran ham, og det vel og mærke uden han hørte det.

Jeg fortrak derfor stille tilbage til sprøjtesporet, hvor jeg kunne bevæge mig relativ hurtigt frem, dels var sporet ganske bredt, men vinden var også frisk og lige imod mig, så jeg tog chancen og gik raskt fremad.

 

Da jeg mente jeg var nået langt nok, gjorde jeg skydestokken klar igen og listede ud til kanten. Der stod han, stadig væk ca. 25 meter bag råen og kun 40-50 meter ude, men stadigvæk var vinklen bagfra stadigvæk alt for spids.

Jeg tog bestik af situationen, og fik udset mig nogle mindre buske længere hende af skrænten. Dem kunne jeg se fra sprøjtesporet, og det var nu mit nye mål.

Forsigtigt kom jeg tilbage til sprøjtesporet og igen, gik det hurtigt fremad.

 

Da jeg nåede busken, gjorde jeg igen skydestokken klar og listede ud til kanten. Nu var råen kun 30 meter væk, og hun anede ikke uråd. Bukken kunne jeg ikke se, men der var kun et sted han kunne være, og det nede bag det buskads, som havde været mit mål at komme op til. Riflen lå i skydestokken og pegede lige ned mod foden af skrænten, som kun var ca. 15 meter væk og det var kun at vente, for jeg var ret sikker på at han ville følge efter damen længere til venstre for mig.

Bedst som jeg stod der, så jeg ud af øjenkrogen, at råen kikkede sig tilbage over skulderen. Ikke mod mig, men mod det sted hvor jeg forventede bukken stod, som om hun sagde, kom så jeg har ikke hele aftenen til at vente på dig.

 

Dette var signalet, han trådte frem lige foran mig kun 15 meter ude 45 grader under mig. Jeg var klar over der ikke var megen tid. Hurtigt fandt jeg forbenet og søgte opad. Jeg holdt højt, da jeg stod ganske højt over ham, og resultatet udeblev heller ikke.

Kuglen sendte ham i jorden, hvor han stort set faldt i det blod der kom fra gennemskuddet, og der kom kun en ganske svag trækning fra ham da han lå på jorden, så jeg var ikke et sekund i tvivl om at kuglen sad hvor den skulle. Så der lå han en fin lille buk, der havde givet en intens jagtoplevelse.  

 

 

Ved skuddet sprang råen af sted, men ikke langt. Hun løb op ad skrænten hvor hun 50 meter ude stod og betragtede mig, før end hun i lange elegante spring forsvandt ud over kornmarken.

 

Mens jeg brækkede dyret, kunne jeg endnu engang betragte regnspoverne der trak over mig, hvor de sikkert var på vej mod et nattesæde på engen nær Vesterhavet ikke så langt borte.  

   

Har du en god jagthistorie du vil dele med andre er du velkommen til at sende den til clc@naturbruger.dk

 

Mangler du opskrifter på ænder og gæs, er dette kogebogen for dig

 

Copyright Naturbruger.dk - 2007