Jagtberetninger.dk

Forside

Sider med gode jagthistorier
Strandoghavjagt.dk
Jagtrejsefeber.dk
Team Tøs
Huntersmagazine
Netnatur

 

Danmarks eneste film om trækjagt på vandet

 

 

Fragt af bøger

Af Claus Lind Christensen

Få dage efter at trykkeriet var færdig med bogen "Jagtfugle på verdenstræk" skulle jeg have leveret en større mængde til Thomas, som havde forfattet bogen og da fragtpriserne var lidt høje, så det kunne faktisk betale sig for mig at selv fragt dem til Sjælland.

 

Thomas ventede jo med spænding på at se hans første bog, så da jeg meldte min ankomst en mandag, kvitterede han straks med at beskeden, "hvis du kommer i god tid, kan vi lige nå et aftentræk på engen". Thomas havde før beskrevet sin eng, og jeg var ikke i tvivl om at det kunne blev et spændende aftentræk, så jeg var ikke sen til at takke "ja tak" til den invitation.

 

Det blev lidt sent på eftermiddagen inden jeg kom fra Jylland, så den skulle have lidt gas på vejen derover, faktisk lige til kanten. Undervejs måtte jeg også ud og se på nogle af de små veje, da jeg bl.a. skulle passere Næstved i myldertrafikken hvilket Thomas ikke mente der var så godt hvis jeg skulle nå frem i tide til aftentrækket.

Lige nøjagtigt 5 minutter før solnedgang kunne jeg rulle ind på gårdspladsen, hvor Thomas og hans bror Sebastian stod og ventede. I et ruf kom jeg i tøjet og vi begav os mod engen.

 

Thomas og Sebastians jord består af to lange marker, hvor den ene lå i stub og den anden var den afgræssede våde eng. Oppe i enden af stubben var der en fodermark, og da vi går hen langs denne kommer der en flok gæs og lægge an til landing. "Hold da op de smider sig på engen" udbryder Thomas, og straks havde vi forestillinger om, at der måske kom flere på aftentrækket.

De stod dog ikke på engen for kort efter kom endnu en lille flok, og nu kunne vi se at de landede på stubmarken. Thomas og Sebastian kikkede på hinanden, "skal vi se om vi kom til dem spurgte Sebastian?", "nej i kravler ned til dem så går jeg uden om og ser om jeg kan lette dem på afstand, så de trækker ind over jer", forslog Thomas.

Således blev planen. Sebastian og jeg krøb foroverbøjet frem mod gæssene i skjul af nogle høje siv og pludselig kunne jeg gennem sivene se gæssene kun 50 meter foran os. De stod på stubben helt op til sivene og der er vel omkring 40-50 stykker.

Med et kommer vi helt ned i jordhøjde og kommer lidt mere uden om gæssene, hvor vi mente vi lå i god vind for dem, når Thomas nåede frem. Mens vi lå der og trykkede os, kan vi høre gæssene snakke, men her går det op for os at der er mange flere end dem vi havde set igennem sivene. Sebastian og jeg ligger med 15 meter imellem os, og jeg overvejer, om jeg skal kravle endnu længere ned, eller om jeg skal blive liggende. Da jeg skal ud på noget mere åben terræn og jeg ikke ved hvor langt Thomas er kommet i teksten, vælger jeg at blive liggende.

Jeg havde nu haft god tid til at kravle yderligger 75 meter, og det skulle jeg have gjort. Da Thomas var kommet rundt og han gjorde sig synlig for gæssene, lettede de første som sad længst fra os først. Ca. 200 gæs gik på vingerne og passerede 75 meter ude. Ikke noget med panik, de lettede bare og trak ud mod fjorden, tænk om jeg havde kravlet lidt længere, så havde jeg fået denne store flok ind på en skudafstand af kun 10-12 meter.

Bedst som jeg ligger og betragter den store flok, kommer gæssene der sidder ud for os på vingerne.  De trækker efter de andre, men en gås som er lige ude i kanten af flokken kan jeg hold til, og den kom også i engen. Desværre var flokken for langt ude til at Sebastian kunne nå dem, så det blev kun til den ene gås, jeg fik sendt i engen.

 

Nu var tiden ved at være fremskreden, så vi hastede over mod engen som denne aften var ganske oversvømmet. Thomas og Sebastian hastede over engen, og jeg fulgte efter så godt jag kunne. Det var helt tydeligt at de kendte deres eng som deres egen bukselomme, for mens jeg den ene gang efter den anden var ved at skvatte i usynlige huller, gik de som en vis herre der kunne gå vandet.

 

Sebastian placerede sig mod syd, Thomas i midten og jeg længst mod nord, og knapt var jeg kommet på plads før end den første krikand susede ind over engen, som smed sig 50 meter fra mig.

Kort efter kom de næste krikænder. En flok kom susende lige ind hovedet for mig, men her spredtes de som et fyrværkeri, som resulterede i at der bare blev et par store huller i luften.

 

Nu kom der for alvor gang i trækket. Hvor Thomas fik ænder for, og krikænderne fik særdeles travlt lige uden for skudhold af mig. Med et råbte Thomas, ”bag fra”. En krikand kom bag fra og var ved at flyve hatten af mig. Hurtigt faldt geværet til kinden og krikanden tumlede i engen. En fin udfarvet krikandandrik.

En flok pibeænder reagerede på mit kald, som drejede over mod Thomas hvor der faldt en ud af flokken, jo der var rigtig gang i trækket.

De næste ænder kom lige mod mig. To stk., med det sidste af solens stråler i ryggen. Inde på 20 meter vred de sig rundt og kastede sig mod engen, her faldt min første knarand mod engen, den anden slap med skrækken. Det var en fin andrik.

Endnu en knarand kom ind, den gang bag fra hvor den kom ned i en vinkel på 45 grader. Jeg trak efter den og lige da den forsvandt under horisonten trykkede jeg, hvor jeg så den igen, da den tog vandet.

Herefter døde trækket noget ud, og det blev ikke til flere chancer.

 

I den fine aften kunne vi samle vildtet sammen og betragte vildtet, specielt de to knarænder som ikke lige er hverdagskost, selv om der er en del af dem i det sydsjællandske. Herefter ventede aftensmaden, som stod på gås, hvilket ikke var det værste, det var faktisk rigtig godt.

 

Har du en god jagthistorie du vil dele med andre er du velkommen til at sende den til clc@naturbruger.dk

 

 

Mangler du opskrifter på ænder og gæs, er dette kogebogen for dig

 

Copyright Naturbruger.dk - 2007