Jagtberetninger.dk

Forside

Sider med gode jagthistorier
Strandoghavjagt.dk
Jagtrejsefeber.dk
Team Tøs
Huntersmagazine
Netnatur

 

Danmarks eneste film om trækjagt på vandet

 

 

En dag i oktober
Af Claus Lind Christensen

Trækjagt er klart min foretrukne jagt, men trampjagt på bekkasiner er bestemt ikke at foragte, en jagt hvor sanserne skal være spændt til det yderste. Kan man så komme på begge jagtformer den samme dag, så er det på godt jysk ikke så ringe end da.

En fredag i oktober startede derfor i Vejle kl. 04.00 hvor kursen blev sat mod Højer i Sønderjylland. Her skulle jeg mødes med Hans og Lars.

Hans og Lars har mulighed for at jage relativ tæt på vadehavet, hvor vi så frem til en morgen, hvor den skulle stå på trækjagt efter ænder, gæs og måske bekkasiner.

Områderne er bag digerne ved Højer, hvor der ligger et utal af fender, som er omkranset af kanaler, der sammen med sløringsnet skulle udgøre skjulet denne morgen.

Vinden var svag, og dermed ikke det optimale for trækjagten, men det betød ikke noget da bekkasinjagten ventede bag efter, og reelt set var det jo det jeg var kommet efter. Her skulle vi gennemtrave den ene fende efter den anden, og forsøge at nedlægge nogle af de hurtige flyvere på opfløj.

I mørket kunne vi høre marskens fugle vågne, hvor det var vadefuglene, der prægede billedet, da vi stort set ikke så ænder eller gæs. Lidt gæs var der i området, men de fløj i en højde hvor vi ikke engang behøvede at tænke på at dække os i skjulene.

I mørket var der dog enkelt krikænder der føg os om ørene, men en krikand der opdages på en afstand af 10 meter, når man ikke at gøre noget ved, jeg gør om alle omstændigheder ikke.

Morgens trækjagt blev derfor uden håndfast udbytte, men det at opleve marsken vågne er altid en god oplevelse, da der er et mylder af liv.

Nu stod den på bekkasiner, hvor det var spændene at se hvor mange der var på engene. Engene var i år lidt tørre, så vi måtte nok forvente, at antallet ikke var det største. Det næste var om de ville holde, og sluttelig om vi kunne ramme.

I den første fende var der bekkasiner, og nogle af dem holdt, men de ville ikke rammes.

Rundt om fenderne er der som nævnt kanaler, og fra tidligere ture i marsken var jeg opmærksom på, at man skulle være på vagt over for om der lå ænder i kanalerne. I den anden fende opdagede jeg da også en gråand der lå og strakte hals for at holde øje med hunden der løb rundt i fenden. Hunden kom tilsyneladende ikke så tæt på, at den tog flugten. Med en masse fagter fik jeg Hans til at holde hunden tilbage, hvorefter jeg gjorde mig så lille som muligt for at snige mig ind på anden.

Inde på en afstand af 20 meter lettede anden i et rent bagskud, hvor den kom som en bagdue på flugtskydningsbanen. Bang, bang – to fobier……. hvordan skulle det så ikke gå med bekkasinerne?

Vi gik igennem de næste fender, hvor der ikke var mange bekkasiner, og dem der var lettede for langt ude.

I den femte fende lettede der dog tre bekkasiner mellem Lars og jeg, hvor de gik bagud imellem os. Her var det en god fornemmelse, at vente på at de var fri af Lars, for derefter at svinge igennem hvorefter den nærmeste bekkasin trimlede hen af jorden.

Herefter fik vi lidt flere chancer, men det blev ikke til det helt store antal på paraden den formiddag, men det er altid fornøjelse at møde marskens hurtige jagere. Efter en hurtig frokost vendte jeg igen snuden mod Vejle for at pakke tasken til weekenden, hvor jeg skulle i sommerhus med familien, og inden datteren skulle hentes i børnehaven blev det også lige til en lille "morfar" på sofaen.

Da fruen i huset kom hjem blev det sidste pakket i bilen og kursen sat mod sommerhuset og samtidig også den eng, hvor jeg er med i jagten. Her skulle jeg også lige nå et aftentræk, så da vi nåede sommerhuset, blev til en hurtig gang mad og et kys til ungerne og konen, hvorefter hunden og jeg satte kursen mod engen.

Fra hvor bilen parkeres, og ud til jagten er der en god kilometer, så da jeg lod mig falde ned på jagtstolen kunne jeg godt mærke at jeg også havde været af sted fra morgenen af.

Jeg var kommet i god tid, så der var tid til at slappe lidt af inden det trækket begyndte. På engen er det primært pibeænder der nedlægges, og de kommer sent, men ind i mellem kommer der også lidt krikænder. Netop som jeg sad og overvejede om jeg skulle se nogle af dem denne aften, kom en flok jagende ind ude fra fjorden.

Flokken kom ind over den anden ende af engen, hvor de delte sig, men en af dem kom lige ud mod mig med speederen i bund.

Anden kom flyvende i 3 meters højde, og inden jeg havde set mig om, var anden for tæt på. Derfor var der kun et at gøre, og det var at lade den passere, hvorefter jeg på det nærmeste kastede mig rundt og fik den i et, måske lidt heldigt, bagskud.

Kort efter kom endnu en krikand, hvor denne kom lidt bedre, da den ikke bare ville flyve over mig, men derimod ville sætte sig på sjapvandet foran mig.

To krikænder i to skud det var ikke nogen dårlig start.

Nu faldt mørket hurtigt på, og de første pift fra pibeænderne hørtes rundt om mig. Snart kom den første flok også ind over min del af lokkerne, hvor jeg præsenterede to store huller i luften.

Den næste derimod, var en enlig udfarvet andrik, han opdagede ikke hvad der ramte ham. Samme skæbne overgik også en ung hun lidt efter, hvorefter det var blevet så mørkt, at jeg ikke længere kunne se ænderne. Jeg pakkede derfor samme 15 minutter før lukketid, mens jeg stadig kunne høre ænderne trække ind over engen.

På vej tilbage til bilen, hørtes pibeændernes pift rundt omkring i vandhullerne på engen, alt imens jeg kunne fryde mig over en god dag i oktober.

 

Har du en god jagthistorie du vil dele med andre er du velkommen til at sende den til clc@naturbruger.dk

 

Mangler du opskrifter på ænder og gæs, er dette kogebogen for dig

 

Copyright Naturbruger.dk - 2007