Jagtberetninger.dk

Forside

Sider med gode jagthistorier
Strandoghavjagt.dk
Jagtrejsefeber.dk
Traekjagt.dk
Huntersmagazine
Netnatur

Danmarks eneste film om trækjagt på vandet

 

 

Bekkasiner og flagermus

 

Af Claus Lind Christensen (bragt i Jæger, september 2006)

 

At ens gode ven flytter er naturligvis lidt træls. Specielt når det er så langt væk, at et hurtigt aftenbesøg ikke længere er muligt, men når alt kommer til alt, betyder afstanden ikke noget for venskabet, når bare det er stærkt nok. Konsekvensen af at Thomas var flyttet, var nu ikke kun negativt. Via den lokale jagtforening havde han fået adgang til nogle fantastiske engområder i nærheden af Vadehavet. Her findes der et fantastisk ande- og gåsejagt, og ikke mindst bekkasinjagt, hvor der på engene ofte sidder bekkasiner på hver en våd plet.

 

Thomas kendte min passion for bekkasinjagt, og da han inviterede på en eftermiddagsjagt, hvor vi først skulle gå efter bekkasiner og efterfølgende prøve aftentrækket på ænderne, var jeg ikke sen til at takke ja.

Det var midt i september. Solen skinnede fra en skyfri himmel, ja faktisk var det rigtigt varmt. Meteorologerne havde oplyst, at det var eftervirkningerne af et par større orkaner, der havde suset rundt ovre ved USA´s sydøstkyst. Globaliseringen var åbenbart også over os på vejrfronten. Under alle omstændigheder var vejret dejligt, og det skulle blive herligt at komme på en længere gåtur ud over engene, hvor bekkasinerne forhåbentligt ville "sprøjte" op af jorden foran os.

 

På vejen derned i bilen sad jeg og funderede over, hvorfor bekkasinerne egentligt havde fået den plads i mit hjerte, som de har. Normalt er det jo pramjagten, der er min foretrukne jagtform. Svaret er nok ikke entydigt, men ud over at bekkasinerne er en fantastisk spise, så er det også en rigtig sjov jagtform. Det gælder nemlig om at være helt oppe på tæerne, når man bevæger sig ud over engen, da et øjebliks uopmærksomhed kan være afgørende for, om fuglen er for langt ude. Her ved man kun, at de kan sidde alle steder. Koncentration og hurtighed er derfor nøgleordene, når det gælder bekkasiner på opfløj, da de små jagere ellers er over alle bjerge, inden man overhovedet får tænkt på at hæve geværet.

 

Knapt var vi kommet ud af bilen, før vi så de første kiler af gæs trække hen over engene, hvor de var på vej ind fra Vadehavet. De kom dog i en højde, hvor ingen af os på nogen måde havde forventning om, vi skulle komme på skudhold af dem, men det var jo også primært bekkasinerne, vi var kommet efter.

Grej og hund blev pakket ud af bilen og lommerne fyldt med patroner, og af sted det gik ud over engene. Det varme sensommervejr havde været hårdt ved engene, der var blevet noget tørre. Mange af de små huller og kanaler var tørret ud, i en sådan grad at kanalerne, hvor kvæget normalt slukkede tørsten, nu mest af alt mindede om en ørken. Dette bevirkede, at bekkasinerne ikke fandtes i så store tal, som de plejede på engene, men de var der, om end tendensen var, at de lettede for langt ude, men det kunne man nok ikke give tørken skylden for.

Jeg fik den første chance To bekkasiner lettede foran mig, hvor den ene af urandsaglige årsager valgte at flyve skråt mod mig, hvorfor selve skuddet ikke var så påvirket af fuglens traditionelle zig zag flugt. Skuddet var egentligt let, men det skulle ikke forhindre mig i at skyde forbi i første skud, men i andet skud måtte den i jorden.

Efterhånden som vi nåede længere ned mod åen, begyndte engen at blive lidt mere fugtig, og flere fugle lettede omkring os, nogle langt ude og enkelte på skudhold, men de var åbenbart for hurtige i forhold til vores skydeevner. Bekkasinjagt kan i den grad ødelægge skudstatistikken.

Da de fleste fugle sad løst, fik vi ikke rigtig held til at komme ind på dem, men lige inden vi var kommet hele engen rundt, lettede en god fugl til Thomas, der denne aften fik sin første bekkasin på opfløj. At glæden over denne lille fugl var stor, var der ikke nogen tvivl om. At se Thomas samle den lille fugle op i en blanding af glæde, men også med tydelig stor respekt, gør at jeg er ret sikker på, at den passion jeg selv har for jagtformen pludselig også forankrede sig et sted i sjælen på Thomas, og jeg er sikker på, han kommer til at gå mange ture efter de små jagere, uanset om engene er fugtige eller tørre.

 

Nu var det tid til en pause. En sodavand og den medbragte mad skulle gøre godt, og traktementet blev nydt i selskab med bekkasinerne, som trak rundt i området. Mens klemmerne gled ned, slog adskillige bekkasiner ned på engen, så vi blev hurtigt klar over, at vi nemt kunne komme rundt en gang mere, inden vi skulle ned til åen for at afvente aftenens andetræk.

Anden omgang forbedrede bestemt ikke skudstatistikken, men vi fik da 3 bekkasiner mere, så da vi gik ned til åen for at vente på ænderne, havde vi i galgen 5 af de små velsmagende jagere, der skulle blive en fryd at tilberede, på trods af det lidt høje skud forbrug..

 

Aftenen var næsten sommerlig med høj himmel og ikke en vind der rørte sig, så forventningerne til andetrækket var også derefter, men hvad betyder det i godt selskab. Forventningerne holdt stik. Den aften bød trækket på flere flagermus, som jagtede insekterne langs åen, end ænder. Det er nu godt, at der ikke er jagttid på flagermus, for hvis man syntes krikænder kan være lidt hurtige og utilregnelige, så er det ingenting at regne i forhold til en flagermus, der har en venderadius hvor de på det nærmeste vender omkring deres egen vingespids, tænk hvis krikænderne kunne det!

Ud over flagermusene bød aftenen også på springende fisk i åen. Thomas mente, at det var nogen af dem med fedtfinde, og han på et tidspunkt nok lige skulle have set lidt nærmere på efter jagtsæsonen, nu var det ænder, gæs og ikke mindst bekkasiner det gjaldt.

 

Sådan kan en dejlig eftermiddag og aften slutte, bare fordi ens gode ven er flyttet lidt længere væk.

 

Har du en god jagthistorie du vil dele med andre er du velkommen til at sende den til clc@naturbruger.dk

 

Mangler du opskrifter på ænder og gæs, er dette kogebogen for dig

 

Copyright Naturbruger.dk - 2007